
July 11, 2009 15:32 by
cln
Dagen idag er gået med at besøge et akvarie og køre til San Francisco.
En tidlig morgen ved Monterey Bay afslørede en overskyet himmel, temperatur omkring de 18 grader og ikke udsigt til opklaring. Derfor måtte vi finde vores bukser frem og en sweater, så vi kunne holde varmen og endda tage jakken på, så vinden ikke trængte ind til de sultne kroppe. Morgenmaden på hotellet var ikke noget at skrive hjem om, så vi spiste et æble vi havde købt i et supermarked, hvorefter vi fik pakket bilen og tjekket ud.
Turen skulle gå ned mod det berømte Monterey Bay akvarie, som skulle være en værdig seværdighed. Parkering var nem, og vi kom (u)heldigvis forbi et sted der hed “Marianne’s Ice Cream”, som serverede is og pandekager. Julia kunne jo ikke lade være, hvilket også gav mig muligheden for at få en pandekage med Nutella, mens hun skulle have en med æblemos og kanel. En super lækker morgenmad til at starte dagen på, hvorefter vi var klar til akvariet.


(Ja, de var bag glas)
(Søhest)
Efter frokost i akvariet, kørte vi mod nord mod San Francisco. Vi stoppede i Big Basin Redwoods State Park, hvor vi så nogle store Redwoord træer.


Resten af dagen gik med at komme til vores hotel, som min GPS ikke kunne finde .. Adressen var korrekt, men den mente hotellet lå 900 m. væk, Det var heldigt, at vi havde et telefonnummer og kunne ringe til dem. Vi fandt det heldigvis. Det er et meget fint hotel med lidt nyere indretning. Men nu må vi lige se på morgenmaden imorgen, det skal man jo også lige bedømme før man giver stjerner :) Vi skal overnatte her i 2 nætter, hvilket nok bliver meget dejligt, at vi ikke skal pakke kufferter igen. I morgen skal vi se San Francisco, og det glæder vi os til.
168fd015-f0f5-42b9-b7b4-be95915b2256|0|.0